En revolutionär infoportal
2017-10-18

Sultestrejkende på Udrejsecenter Kærshovedgård: “Luk lejren! Vi er mennesker ligesom jer!”

<u>Sultestrejkende på Udrejsecenter Kærshovedgård: “Luk lejren! Vi er mennesker ligesom jer!” </u>

Af Kontaktpersonsnetværket for Afviste Asylansøgere Kærshovedgård, Trampolinhuset, The Bridge Radio, Stay Human-Aalborg, Solidarity Project Aarhus, Black Lives Matter Denmark og Freedom of Movements

“Luk lejren! Vi er mennesker ligesom jer!“ lyder budskabet fra de 28 sultestrejkende flygtninge, der siden 11. oktober har opsat en protestlejr foran det kontroversielle Udrejsecenter Kærshovedgård. De sultestrejkende flygtninge er alle afviste asylansøgere, der af forskellige årsager ikke kan deporteres. De er i stedet henvist til at opholde sig i en limbo-tilstand på ubestemt tid i det tidligere åbne fængsel, som siden 2016 har fungeret som Udrejsecenter.

“Vi dør langsomt” står der på dansk på et af de protesterende asylansøgeres bannere - et vidnesbyrd om, at regeringens intention om at gøre forholdene så utålelige som muligt på centret ikke blot er retorik. Senest kunne Edward Stanley berette om, hvordan han jævnligt var vidne til selvmordsforsøg.

De sultestrejkende kræver, at Udrejsecentret definitivt lukkes - og, at deres sager bliver genåbnet. Et krav, der ligger i tråd med den kritik, der har været rettet mod centret fra en bred vifte af aktører - fra Den danske Helsinki-komitéen for Menneskerettigheder, juraprofessor Jens Elo Rytter til Amnesty International. Nu rejser også flere eksperter i Europæisk migrationspolitik kritik af udrejsecentret (se nedenfor). Blandt andet fremhæver sociolog Annika Lindbjerg, at der ikke findes evidens for, at ‘utålelige’ leveforhold i udrejsecentre vil presse udviste til at forlade landet. Derimod viser international forskning fra blandt andet Norge, at meget få forlader landet frivilligt, og de økonomiske og menneskelige omkostninger ved foranstaltningerne derfor virker uproportionalt høje.

Sultestrejken er et politisk redskab, som gennem historien har været brugt i mange forskellige kontekster og med forskellige politiske formål. Historiker Johan Heinsen fremhæver eksempler i den danske historie, hvor sultestrejken har været brugt som politisk redskab på de danske slaveskibe og i protest mod forhold for fængselsindsatte så tidligt som 1720. På den måde indskriver de sultestrejkende flygtninge sig i en dansk og international protesttradition med deres kamp for menneskelige og værdige forhold for flygtninge i Danmark.

”Sultestrejken er det sidste og eneste mulige udtryk for autonomi og selvbestemmelse, når alle andre juridiske og civile rettigheder er udtømte. Den ER en politisk handling, hvor man bruger sin egen krop som det eneste tilbageværende redskab for at gøre samfundet opmærksomt på fravær af alle andre muligheder. Kærshovedgaards sultestrejkende er ikke kriminelle men mennesker, som har fået afsvist deres krav om asyl, men nu bliver udsat for forhold, der er langt værre end for dem, der er blevet dømt for kriminalitet. De er et billede på en europæisk tendens, hvor afvist asylansøgere kriminalisers og fratages alle rettigheder og udsættes for livsforhold, der er utålelige. Derfor sultestrejker folk i Kærshovedgaard udrejsecenter."

”Udrejsecentern möjliggör för regeringen att kringgå bestämmelser om mänskliga rättigheter stället för att adressera problemet med att vissa avvisade asylsökande inte kan återvända till sina hemländer. Vissa kan inte återvända av praktiska skäl, för att landet inte vill ta emot dem,, andra för att de inte vill samarbeta till utresa eftersom de fruktar för sina liv, trots att detta inte ansetts vara "tillräckligt" i US bedömning. Istället "parkerar" man dessa individer i Kærshovedgård och försätter dem därmed i en limbosituation där de teoretiskt sett kan stanna för alltid. Vi har också hört demonstranterna säga, att de hellre blir kvar i Kærshovedgård, så länge alternativet är att ta hem till ett land där de fruktar för sitt liv.

Erfaringar från Europa (fx Norge, som haft en liknande modell som Danmark) visar att udrejsecenter eller andra foranstaltningar som tjänar till att sätta press på individer att resa inte uppfyller sitt politiska syfte, utan istället leder till att fler går under jorden och hamnar i en oerhörtutsatt situation, där de utnyttjas på arbetsmarknaden, eller riskerar att hamna i kriminalitet.” ”Sultestrejken på Kærshovedgaard viser hvilken desperat situation disse mennesker er blevet sat i. Den viser også et problem ved udrejsecentre, at man forsøger at gøre forholdende så utålelige, at de mennesker, myndighederne anser som et problem, vil forsvinde af sig selv. Men i og med at de færreste gør dette, ender denne nyskabelse i det danske asylsystem på forudsigelig vis med at tvinge sårbare mennesker ud i et langstrakt limbo med absolut minimale rettigheder, og meget alvorlige konsekvenser både på det fysiske, psykiske og sociale plan. Derduover udgør udrejsecentre et fundamentalt moralsk problem for liberale demokratier, fordi logikken bag dem går ud på at bruge nogle menneskers forværrede livsvilkår som et middel til at sende afskrækkende signaler til andre.”

”Sultestrejker er sjældne, men har op gennem Danmarkshistorien været brugt som politisk redskab, ifølge historiker ved Aalborg Universitet, Johan Heinsen, findes der blandt andet eksempel på en kollektiv sultestrejke i et dansk fængsel helt tilbage i 1720, og sultestrejker var i øvrigt hyppige som protestform på de danske slaveskibe.”

Afviste Asylansøgere Kærshovedgård, Trampolinhuset, The Bridge Radio, Stay Human-Aalborg, Solidarity Project Aarhus, Black Lives

Kommentera

captcha

Senaste Media

Tunnelbanan Parodi
Antonio Negri: A Revolt that Never Ends
Paris: Anti-Fascists Attack Office of Generation Identity
Camover: Berlin Anarchists Against Surveillance a(A)a
The Coal Miners' Bitter Battle for Dignity