I går var det 1. Maj. Det blev en dag hvor politiet tydeligt fik fysisk banket igennem, hvor store klasseforrædere de er.
Som altid har vi været med til at planlægge en lovligt anmeldt antifascistisk 1. Maj-demonstration. Ligesom de sidste 20 år, skulle vi traditionen tro gå sammen til Fælledparken, denne gang fra Palæstinas Plads under parolen “Der er noget galt i Danmark”. Her var intentionen, at vi som unge, gamle, studerende, arbejdere og børnefamilier ville fejre VORES kampdag i sammenhold mod den kapitalistiske, patriarkalske og fascistiske undertrykkelse, som vi alle oplever i vores hverdag, og som begrænser friheden for alle. Vores dag blev dog ikke den fejring, vi havde håbet på – i stedet blev det en meget voldsom og ubehagelig dag, hvor politiet gentagende gange angreb os og umotiveret bankede løs på os.
Vi vil her redegøre for vores oplevelser i går. Det bliver langt, men vi synes det er vigtigt for vores bevægelse, at vi kollektivt sætter ord på vores oplevelser. Vi deler derfor også vores oplevelser med en opfordring til, at vi som kammerater deler eftervirkningerne med hinanden og tager os af hinanden den næste tid. Vi håber, at det kan være et skridt på vejen til få vendt følelsen af afmagt til endnu mere sammenhold og kollektiv styrke. Vi opfordrer derfor også alle til at møde op til ABC’s samtale om hændelserne på søndag.
Vi har derudover bemærket, at der florerer en del løgne i landsdækkende medier om vores demonstration og politiets angreb på os. Det er selvfølgelig ikke overraskende for os, men da flere “journalister” denne gang har udført et helt exceptionelt stykke amatørarbejde, føler vi os nødsaget til slå nogle ting fast.
Så for at få the basics på plads: vores demonstration var ikke en mod-demonstration til den forsamling af markedsfanatiske tilhængere af Liberal Alliances Ungdom, Pernille Vermunds nyborgerlige ungdomskorps, det borgerkrigs-fantaserende Pegida, og de heilende nynazister fra det hedengangne Danmarks Nationale Front, der også var mødt op på Palæstinas Plads i går. Tværtimod ville de demonstrere mod vores demonstration.
Dette forhold har aldrig været en hemmelighed, og fremstår tydeligt af indkaldelsen til den såkaldte “anti-antifascistiske” mod-demonstration. Derfor sender vi et stort ikke-tak til BT’s “journalister” Mathias Tuxen og Jeppe Elkjær Andersen, der har lavet et så uduligt stykke “journalistisk arbejde”, at de præsenterer vores lang tid planlagte og anmeldte demonstration som en mod-demonstration til det ovenfor nævnte sammenrend. Man kunne have forestillet sig, at disse “journalister” efter deres lange uddannelse ville være i stand til at lave bare det minimum af research-arbejde, det havde krævet at finde ud af den rigtige sammenhæng. At den såkaldte “frie presse” ikke overhovedet forholder sig til, hvordan en demonstration, der foregiver at være imod “fascistisk vold” har inkluderet kendte voldelige nynazister, kommer dog ikke som en overraskelse.
Videre opstod der ikke udfald fra vores demonstration mod mod-demonstrationen – derimod blev vores demonstration antastet af de føromtalte nynazister kort efter mod-demonstrationens start. At der ikke var noget politi at se under denne episode, understøtter blot vores oplevelser af politiets hykleriske opførsel resten af dagen.
Vi nåede dårligt at byde alle de fremmødte på Palæstinas Plads velkomne, før politiet første gang angreb os. Forud for politiets første angreb på os, havde en del deltagere i vores demonstration reageret på en gruppe civilbetjentes pludselige og uprovokerede indmarcheren i vores forsamling. Reaktionen på, at disse civilbetjente med truende adfærd forsøgte at mase sig ind i vores demonstration, tog form af råb og forsøg på at stille sig i vejen for at forhindre civilbetjentenes magtdemonstration – en reaktion som er fuldt ud forståelig, fordi civilbetjentenes åbentlyse aggressioner mod vores fredelige demonstration ikke skulle have lov til at skabe frygt, og da slet ikke blandt alle de fremmødte børnefamilier. Der gik dog få sekunder fra civilbetjentenes indmarcheren, før de tilkaldte forstærkning, og en stor gruppe kampklædte betjente angreb vores demonstration fra flere sider, skubbede sig brutalt igennem børnefamilier, og bankede vilkårligt løs på os med knipler, mens andre truede os med deres meget aggressive og helt opkørte hunde.
Mange knippelslag senere trak både de civile og kampklædte betjente sig ud af vores demonstration, blot for at lave et lignende umotiveret angreb få minutter efter. Allerede ved disse første angreb på vores demonstration, vel at mærke få minutter efter demonstrationens start, og før vi overhovedet var begyndt at gå mod Fælledparken, kom en del til skade – blandt andet fordi flere betjente bevidst sigtede efter demonstranters hoveder, når de slog ud med deres knipler. Præcis som vi for få uger siden så dem gøre mod fredelige demonstranter ved Ellebæk asyl-fængsel.
Det er dermed også løgn, når “journalister” fra Ekstrabladet skriver i deres live-opdateringer fra i går, at politiet “måtte tage hårdhændede metoder i brug”, og at de var nødt til at trække knipler for at “forsøge at få kontrol med demonstrationen”. Politiet skabte bevidst en ubehagelig situation ved at true og derefter angribe vores demonstration. Vi stod roligt på Palæstinas Plads og hørte taler og musik, og intet kommer nogensinde til at retfærdiggøre, den vold vi blev udsat for. I stedet forsøgte politiet aktivt at fremprovokere en reaktion fra vores demonstration. Det, at politiet er pålagt at agere proportionelt, gør derudover, at det aldrig er legitimt at anvende dette niveau af vold imod os, men vi er godt klar over, at det nok er for meget at forlange, at tilfældige “journalister” gider beskæftige sig med det.
Efter politiets aggressive chikane af vores demonstration på Palæstinas Plads gik vi få hundrede meter til Dronning Louises Bro, før vi igen blev angrebet. Vi vil gerne sige tak til alle jer, der gik med os, viste omsorg for hinanden og skabte god stemning, på trods af politiets ondskabsfulde opførsel. Sammen råbte vi kampråb, vi dansede, vinkede til forbipasserende og hyggede os med vores venner. Sammen viste vi, at 1. Maj er VORES kampdag.
Ved Dronning Louises Bro blev vi dog igen angrebet af politiet. Det var tydeligt, at politiet her havde forberedt en knibtangsmanøvre, og flere rækker af kampklædte betjente stormede frem med kniplerne forrest for med vold at dele vores fredelige demonstration op i to dele. I et hagl af slag forsøgte vi at kæmpe os sammen igen, mens chaufføren i vores demovogn blev revet ud af bilen og anholdt.
Klokken 13.12 fik vi lov til at gå få meter længere ud på Dronning Louises Bro blot for igen at blive stoppet af politiet, hvorefter de spærrede begge ender af Dronning Louises bro af med pansrede vogne. Herfra var vi alle ulovligt frihedsberøvede, og godt afskærmede fra resten af byens opmærksomhed fik vi tæsk af en kampklædt politistyrke, hvoraf mange betjente forinden havde fjernet deres lovpligtige tjenestenumre fra deres uniformer.
Når vi siger, at vi fik tæsk, mener vi ikke “bare”, at vi blev skubbet lidt rundt med. Vi fik slag i ansigtet med knipler, vi blev kastet mod jorden, vi blev flået i og sparket til, vi blev lagt i benlås. Vi brækkede knogler og forstuvede led. Vi oplevede en politistyrke, der aktivt angreb os i et råbende amok-løb. Vi oplevede had og aggression. Vi oplevede personlige trusler og betjente, der hånligt trak op i jakkerne for at vise os deres pistoler.
Politiets vold skulle angiveligt være retfærdiggjort af, at enkelte demonstranter skulle have været maskerede i vores demonstration. Mange af os har hørt i demonstrationen, at ifølge politiet skulle det at “maskere sig” også inkludere at bære solbriller – vel at mærke på en dag med solskin. Vi vil gerne slå fast endnu engang, at selv hvis der mod alle historier, vi har fået efter i går, skulle have været nogle med tildækkede ansigter på Dronning Louises Bro, så er politiets angreb på os aldrig nogensinde i orden.
Flere
har derudover efterfølgende fortalt os, at de allerede før vores
demonstrations start har set politiet afspærre Nørrebrogade fra Dronning
Louises Bro. Flere andre har set politiet træne ved søerne natten op
til 1. Maj – her har de øvet sig i at gøre præcis det, som de gjorde på
Dronning Louises Bro i går. Det er dermed igen tydeligt, at dette var et
planlagt og umotiveret angreb på demonstranterne i vores demonstration.
Politiet meddelte herefter, at alle deltagere i vores demonstration skulle visiteres, før vi kunne gå videre, og de opsatte til formålet en smal åbning til Nørrebrogade, en såkaldt sluse. Ifølge TV2’s “reporter” Jesper Vestergren opløste politiet her vores demonstration, hvilket skulle have legitimeret deres angreb på os. Dette er endnu en løgn fra den “frie presse” – politiet opløste på intet tidspunkt vores demonstration, det var et valg arrangørerne af demonstrationen selv tog, og igen kan intet legitimere politiets vold i går.
Vi valgte at opløse vores demonstration, fordi vi efter gentagende forhandlinger med indsatslederen fra dialog-politiet (det kampklædte politis indsatsleder stoppede allerede kommunikationen med os på Palæstinas Plads) ikke kunne få lov til at gå videre, og samtidigt fordi vi ikke ville acceptere deres præmis om, at alle skulle visiteres og chikaneres for at vores demonstration måske kunne få lov til at fortsætte. Det var ikke en nem beslutning, og vi vil gerne understrege, at vi ikke ser os selv som ufejlbarlige – heller ikke i denne situation. Men panserne får aldrig lov til drive os rundt som kvæg i en lovligt anmeldt demonstration, og vi kommer aldrig til at finde os i deres aggressive magtdemonstrationer mod fredelige demonstranter. Alle tilstedeværende blev i stedet opfordret til at finde til Fælledparken sammen.
Politiet var dermed heller ikke “nødt” til at indsætte en sluse. Det var igen bevidst og aktiv chikane – og for at understrege det igen, implicerede slusen en ulovlig tilbageholdelse af os. Alle der gik igennem slusen fik derudover gennemrodet deres tasker og blev ulovligt tvunget til at få taget billeder af både deres ID og deres ansigter. Ifølge loven er det ikke noget, man nogensinde har pligt til at lade politiet tage billeder af, og samtidigt har ingen kunnet få oplyst, hvad de bruger disse billeder til, samt hvordan de opbevarer dem. Alle der ikke gik igennem slusen frivillig fik endnu et lag prygl.
På den anden siden af slusen samledes demonstranter for at vente på, at de sidste kammerater kom igennem slusen. Dette var ikke bare en stærk solidarisk handling, som vi sætter stor pris på fandt sted, men også en konkret måde at forsøge at skabe lidt tryghed. Ingen skulle gå forslåede og alene til Fælledparken – og slet ikke når politiet samtidigt udførte voldsomme anholdelser af deltagere fra vores demonstration længere nede af Nørrebrogade.
Allerede inden alle demonstranter var kommet igennem slusen, blev de forsamlede angrebet igen. Denne gang fordi en foto-journalist blev udsat for en voldsom anholdelse, da han ville igennem slusen. En del af de forsamlede blev vrede over anholdelsen og råbte op, blandt andet fordi tre betjente stadig slog ham, mens de førte ham væk i håndjern. Flere forsøgte videre, at forhindre politibilen med den anholdte journalist fra at køre væk ved at sætte sig ned foran bilen. Dette blev modsvaret med endnu et angreb fra det kampklædte politi, der stormede i kæder frem fra slusen. Herefter løb politiet råbende og igen med kniplerne forrest efter demonstranterne hele vejen til Fælledparken. Alle, der efter politiets mening ikke gik hurtigt nok, gik på fortovet eller valgte en, ifølge politiet, “forkert” vej til Fælledparken, fik flere prygl.
Chikanen forsatte ufortrødent i Fælledparken til Antifascistisk 1. Maj, hvor hollændervogne filmede vores fest, mens tusindvis af mennesker i løbet af dagen hyggede, hørte musik og mødtes i et solidarisk fællesskab om kampen for en bedre verden for os alle. Også her oplevede vi flere voldsomme anholdelser, provokerende indtrængende civilbetjente, og en konstant uproportionel tilstedeværelse i området. Fra scenen blev alle opfordrede til at gå sammen i grupper fra Fælledparken, fordi ingen skal udsættes for politiets vold og chikane, når de er alene.
Den sidste måneds tid er vi alle blevet belært om, at lovligt anmeldte demonstrationer for alt i verden skal kunne afholdes. Også selvom ordet “demonstration” dækker over en to-personers-forsamling bestående af en rabiat fascist og hans ene trofaste følgesvend. Og også selvom disse to højreekstreme har planer om bevidst at bryde racisme-paragraffen, personligt chikanere ledere af politiske organisationer på deres privatadresser, eller åbent vil skabe utryghed ved at afbrænde koraner og sprede had mod muslimer i vores nabolag. Det handler nemlig om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, må vi forstå, og alle, der mener noget andet, udråbes som udanske samfundsfjender.
Men alle de selvudnævnte ytringsfrihedsforkæmpere i både pressen og det parlamentariske politiske system kunne ikke være mere ligeglade med vores ytrings- og forsamlings-frihed – det er politiets umotiverede angreb på vores lovligt anmeldte demonstration blot endnu et eksempel på. Derfor en kæmpe stor fuckfinger til alle jer, der udelukkende råber op om ytringsfrihedens ukrænkelighed, når det muliggør manifestationen af fascistiske strømninger i vores samfund, og samtidigt forsvarer den vold vi blev udsat for i går.
Og en kæmpe stor fuckfinger til alle jer, der aldrig stiller spørgsmålstegn ved politiets bevidste lovovertrædelser. Vi gentager lige: de mest aggressive betjente, der i går gik til angreb på os, havde forinden de trak kniplerne fjernet deres lovpligtige tjenestenumre fra deres uniformer – politiet har for nyligt forsøgt at legitimere den praksis gennem en påstand om, at det kun sker, når de uforberedt må møde på arbejde, men vores demonstration var lovligt anmeldt og ingen betjent er dermed gået uforberedt på gaden i går. Tværtimod har de haft lang tid til at forberede sig på det voldsorgie, de udsatte os for.
Vi er meget chokerede over politiets aggressive magtbegærlighed i går. Var det en form for hævn for den sidste måneds moddemonstrationer mod Rasmus Paludan? (en mand, hvis holdninger vi forresten har været bekendt med i flere år, og som vi aktivt har råbt op om ikke burde få politisk fodfæste i vores samfund. Det kan vi snakke mere om en anden gang, men for nu også en kæmpe stor fuckfinger til alle jer, der gentagende gange har ignoreret vores advarsler mod ham, alle jer der direkte eller indirekte har støttet hans færd, og alle jer, der nu kaster skylden for hans politiske fremgang på de mennesker, der for længst har forstået truslen og har fået nok, fremfor de samfundstendenser, der har muliggjort hans opstillingsberettigelse). Var det fordi cirkus-Paludan endnu engang skulle afholdes, denne gang i form af en audiens i Fælledparken, hvor hundredevis af politibetjente gladeligt agerede tjenere for en af de mest rabiate racister i Danmark, og vi ikke måtte ankomme til Fælledparken samtidigt som ham? Var det et forsøg på at banke os på plads inden det snarlige folketingsvalg, hvor flere højreekstreme, nationalistiske partier opstiller?
En ting er i hvert fald helt klart: det vi oplevede i går, var en straffeaktion udført af en politistyrke med stor voldsparathed og fråde om munden. Det var en hævn for det kontroltab politiet har oplevet den seneste tid – en reaktion på deres krakelerede facader. Masken falder, og vi bliver mindet om, at statens voldsmonopol ikke tåler kritik eller udstillelse. Vi bliver mindet om, at kapitalismens tvangslogik med racisme som trofast følgesvend kun kan opretholdes med vold og tvang. Vi bliver mindet om, at kampenes forbundethed ikke er til diskussion. Vi bliver mindet om, at der bag parolen gemmer sig en uimodsigelig sandhed: Der er noget HELT galt i Danmark!
ACAB FOREVER!
Revolutionaere Antifascister, AFA Köpenhamn, Antifascistiske Unge
Feed