Inlägg

2016-12-12

Nyt antifascistisk samarbejde i København

Revolutionære Antifascister og Antifascistiske Unge har indledt et samarbejde, som vi håber vil styrke den antifascistiske kamp i København og inspirere til et øget samarbejde mellem flere af Københavns antifascistiske og venstreradikale grupper, så vi sammen kan bygge netværk og skabe alternativer til nationalismen og markedsdiktaturet.

Overalt i Europa ser vi en generel højredrejning, hvor autoritære grupper og holdninger i højere grad er blevet legitime og accepterede. Dette giver vind i sejlene til nationalistiske og fascistiske gadegrupper, nazister i jakkesæt, samt nationalkonservative parlamentarikere. Når det yderste højre forsøger at sætte en reaktionær dagsorden og hetze mod befolkningsgrupper, ændrer behovet for antifascistiske organiseringer sig også. Det har vi blandt andet set i Pegidas insisterende organisering de sidste to år og den antifascistiske bevægelses kontinuerlige protester mod Pegidas racisme og islamofobi. De føler, de frit kan dukke op på Nørrebro, en mangfoldig bydel, og bruge al deres taletid på offentligt at sprede had mod de folk, der bor i området. Sådanne ændringer må føre til en styrkelse af vores metoder og et bredere samarbejde mellem antifascistiske organiseringer.

Vi må udvikle bedre og flere former for organisering. Når vi organiserer os, tør tænke nyt, er effektive og aktive på mange forskellige planer, så giver det mærkbare resultater. Igennem hele vores gruppes levetid har vi løbende eksperimenteret med effektive måder at være organiseret på. Det ser vi som en styrke i sig selv. Samtidig ser vi andre nye grupper, der har krudt i røven, andre måder at organisere ting på og andre målgrupper, og derfor tror vi, at grupperne kan lære meget af hinanden“ siger Anne Firestone fra Revolutionære Antifascister.

Imens bliver det mere og mere tydeligt at parlamentet ikke kan levere de løsninger, som almindelige mennesker har brug for eller vil have. De forandringer må vi skabe selv - derfor er det vigtigt med mere udenomsparlamentarisk aktivitet. Vores antifascistiske arbejde er ikke nødvendigvis defensivt, det handler om at skabe rum og muligheder for revolutionære forandringer og for organisering på venstrefløjen.

De sidste par år er flere grupper startet op, heriblandt os. Vi ser mere organisering i det venstreradikale miljø i København og det synes vi er rigtig positivt. Samtidig er det vigtigt, at grupperne ikke lukker sig om sig selv, og isolerer sig selv på grund af mindre uenigheder om metoder eller forskellige udgangspunkter. Vi kan forskellige ting, og vi kan nå forskellige typer af mennesker, så derfor mener vi, at det er vigtigt at drage nytte af hinandens ressourcer og styrker, så det kan gavne os alle” siger Arne Pirelli fra Antifascistiske Unge.

Vores samarbejde kommer til at betyde mere eksperimenteren med interne organiseringsformer, men det kommer også til at betyde flere fælles aktiviteter. Vi kommer bla. til at indkalde til aktioner, demoer, skolings-aftener, busture og hvad vi ellers finder nødvendigt. Det overordnede mål for samarbejdet er at lave mere sammen, lære af hinanden, udveksle ideer, koordinere og i samarbejde have en bredere appel.

RA

Kommentera

captcha

Senaste Media

  • TCA-podden: Avsnitt 2 by Take Concrete Action
  • TCA-podden: Avsnitt 1 by Take Concrete Action
  • Glad 1 maj!

Senaste kommentarerna